Om hjemmesiden

Hjemmesiden her er et enmandsprojekt, som er blevet til på baggrund af min interesse for historie og lokalhistorie. Jeg er vokset op i Årslev og Sdr. Nærå, og har set hvor meget byen har forandret sig, alene i min levetid. Jeg syntes det kunne være spændende at komme så langt tilbage i Årslev og Sdr. Nærås historie som muligt, og derfor besluttede jeg mig for at lave denne hjemmeside, hvor andre interesserede også kan få et tilbageblik. Hjemmesiden blev oprettet den 19. januar 2008.

Indtil videre er der oplysninger om området så langt tilbage som bronze- og jernalderen. Hjemmesiden er dog hovedsageligt fyldt med billeder og oplysninger om forenings-, kultur- og erhvervsliv i 1900-tallet og frem til i dag, da det er her der er flest oplysninger og billeder.

Langt de fleste oplysninger er hentet på lokalhistorisk arkiv på Kirkevej i Sdr. Nærå, som har foretaget et enormt stort frivilligt arbejde siden lokalhistorisk forening blev stiftet i 1970'erne.

Jeg har også været så heldig at få lejlighed til at snakke med folk, som har boet i byen længe, hvilket giver nogle gode levende fortællinger fra en række førstehåndskilder. Det drejer sig bl.a. om Sdr. Nærå Teatret og Skøtløkkegaard.

Jeg vil for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at jeg er almindelig bruger af arkivet, og blot er nostalgiker der besøger arkivet en gang i mellem med henblik på at indhente oplysninger, der kan komme på hjemmesiden her.

God fornøjelse!
Martin Skov

 

Lokalhistorie for Årslev & Sdr. Nærå sogne 2008-2015