Urmagerforretningen

Adresse: Stationsvej 31 / Matrikelnr.: 10i
 
Nedenstående er sammenfattet på baggrund af en avisartikel fra 1994 som er opbevaret på lokalhistorisk arkiv.
 
Årslev Urmagerforretning på Stationsvej 31 blev grundlagt i 1918 af Johannes Hansen. Ved åbningen i 1918 var forretningen delt i to. Johannes' søster havde sæbehus i den ene del og Johannes selv havde urmagerforretning i den anden del. Sidenhen blev sæbehuset til Tatol, som dog lukkede i 1964. Johannes Hansen døde i 1952, og hans søn Erik Hansen overtog urmagerforretningen i 1961. I den mellemliggende periode (1952-61) drev enken forretningen videre indtil Eriks overtagelse i 1961. Erik lukkede forretningen i 2003. I dag sælges der keramik fra Skovlod i butikkens lokaler. Dog kun efter aftale.
 

Johannes Hansen som startede urmagerforretningen. Billedet er fra ca. 1940.
 
Lokalhistorie for Årslev & Sdr. Nærå sogne 2008-2015